Racerapport Ironman Lanzarote 2015
Raceweek startede rigtig dårligt med en led knæ-irritation, tirsdag før løbet kunne jeg næsten ikke gå på venstre ben men en megacocktail at isposer og diverse inflammationsdæmpende ibuprofen/voltaren betød at jeg torsdag kunne cykle lidt, fredag cykle/løbe nogenlunde og lørdag morgen var jeg frisk uden piller :-) Vild følelsesmæssige rutchetur, tror nok lige jeg var glad på racedagen!
Race-morgen åbnede zonerne kl. 05 og ca. 05.05 opdagede jeg at Jan og jeg havde glemt vores vigtigste dunk med ren HIGH5 gel… vi boede 300m væk fra start så tilbage i løb til lejligheden efter de to dunke. Tilbage ved cyklen prikker min sidemand mig på skulderen og fortæller at min forhjulsslange er exploderet mens jeg var væk… ok, ny slange i på rekordtid, var nok lidt stresset der :-) Fik lige hilst på vores udsendte HTMer Nicklas, det var superhyggeligt.
Dagens taktik var: Nyd massestarten og find flow i svøm, holder 180-200w konstant på cyklen med højt energiindtag og afsluttende løb lige under 4 timer.Havde hørt grumme historier om bonker på cykelrutens 2550 højdemeter så jeg havde testet at jeg kunne klare ca 105g kulhydrat/time ved de planlagte watt, gelflasken var fyldt med indholdet af 26 stk. high5 gels hertil en stak saltsticks og zero-tabletter ved siden af.
Jeg har aldrig prøvet en 1750 personers massestart før, det var en monster-“vaskemaskine” men det var overraskende ok, fin stemning og jeg havde en ok første runde svøm med fin vind/strøm og almindelige skubberi men godt flow. Op og løbe på stranden og ud på anden runde, her lå jeg rimeligt dårligt i nogle klumper af svømmere og bølger/strøm var blevet en del værre. Orienteringen bland så mange mennesker var rimelig vanskelig og havde svært ved at finde plads og rytme så jeg svømmede bar “med” i masseklumpen. Det skal jeg gøre bedre næste gang!
Op mod T1 i fint løb, våddragten af i ny rekord time, på med cykeltøjet efter at være blevet indsmurt i sololie af lotion-pigerne og afsted i løb med skoerne i hånden hen til cyklen, det var åbenbart tilladt i det her løb. Og heysa, der stod vores udsendte HTM Nicklas sørme igen og hyggede om os, humøret var bare helt i top, videre i cykelskoløb og op på kul-hesten. Med strand og cykelløb samt sololie var T1 tiden fin.
Cykelturen var fantastisk og dejlig super svær ren teknisk, stiv modvind/sidevind på størstedelen af ruten på omkring 10 m/s, det var en kæmpe fordel at ligge i tricyklens bøjler, jeg lå der 98% af ruten inklusive de to største bjergstigningen. Havde børnehjul på foran og 40mm watt bagpå så Cerveloen skar supergodt igennem vinden selvom vi lå “sidelæns” lange stræk pga tværvinde, følte mig rigtig godt tilpas, det var der andre som helt sikkert ikke gjorde, dybe fælge er ikke altid det bedste.
Visuelt var det utrolig svært at opdage de lange ligeud stigninger på f.eks. 4-6% som jeg kun fattede fordi mine watt begyndte at ligge for højt. Efter at have øvet konstant sneglefart på vores HTM tur til Mallorca gik det dog rigtig god med ikke at brænde benene af, rigtig mange overhalede mig på vej op af bakke men jeg tog en del af dem igen nedad når bare jeg holdt mine watt.Det var en utrolig flot tur rund i lava-landskabet og vi kom rigtig højt op men perleudsigter over øen. 20km inden mål have jeg tømt min gel-flaske så jeg havde indtaget omkring 110g kulhydrater/t så det skvulpede lidt i maven og jeg kunne mærke/se på wattene at jeg ikke kunne forbrænde helt optimalt, lå lidt under planlagte watt snit.Sluttede cykelturen af med to drømmenedkørsler på turen, ny hastighedsrekord med 87,6 km/t ned fra Mirador del Rio og slyngvejs-race fra Nazareth ind til T2. Jeg var helt høj da jeg kom ind i T2 og heysa, der stod vores udsendte HTMer NIcklas igen og tog imod cyklen, specialt treatment til HTM :-)
T2 var en fornøjelse, lotion-pigerne var der stadigvæk, fik bad i faktor 50, så et toilet efter 180km og så afsted, en fornuft T2 tid med en lidt rolig løbestart, maven skvulpede stadigvæk og havde lidt ondt men havde trænet T2-grovædning/ondt i maven hjemmefra og vidste at jeg bare skulle tynde op med vand indtil jeg fik en god mavefornemmelse igen. Ruten var lidt kuperet og havde heldigvis noget vind for det var blevet varmt, vinden kølede godt med sveden løb bare konstant fra kaskettens skygge.
Aidstationers udvalget af ernæring var meget uorganiseret så jeg fik memoreret hvor jeg kunne få powergels og tog 2-3 stk. med når det var muligt, prøvede at holde ca. 90g kulhydrater/time og drak betydeligt mere end normalt pga den tiltagende varme. Huskede ovenikøbet mine saltsticks/elektrolytter. Første stræk frem/tilbage på løberuten var ca. 21km og allerede efter 5-6km var sukkermaven i balance og jeg kunne holde det pace jeg havde håbet på. Stemningen var fin på ruten specielt omkring målområder hvor vi kom tilbage ialt tre gange, det virkede godt for mig at hilse, highfive og alt positivt, humøret var i top. Da jeg passerede 21km var jeg totalt ovenpå, dansede på tidstagningsmåtten, highfivede med tidstagerne, tror sgu jeg var på en slags koffein-rus, wow, det var fedt :-) Sidste to løbestræk var ca. 4x5km, inden i byen med super publikumssupport, manglede bare HTMs supporterteltet med jer allesammen! Havde fine ben og da Garminuret gik dødt efter ca. 11timer kunne jeg mærke en god flowfornemmelsen og tror jeg løb de sidste 5km hurtigst af alle mine kilometer.Var totalt begejstret da jeg løb over finisherline, det var ubetinget min nemmeste IM løbtur nogensinde og min mest (over-) kontrollerede IM nogensinde. Kom ind på 12:42 og havde følelsen af at kunne løbe 10km mere.
Fik sagt tak til Nicklas for støtten, fik fullbody massage i 20min, fantastisk, de måtte rive mig væk fra briksen :-) og fik hygget med Jan B. i målområder med paella og iskolde fadbamser. Gik hjem da de lukkede og slukkede løbet efter 17 timer cutoff, der kom stadigvæk folk ind.
Dagens efter var vi til raceparty på club la santa, hyggelig aften med de bedste kæmpekager men var mentalt lidt flad. Den danske racedirektør Kenneth Gasque sagde at det formentlig havde været den hårdeste Lanzarote IM nogensinde og dagens efter flød det over med tri-analyser der udnævnte løbet til et af de hårdeste IM nogensinde, tja måske, det var godt nok vilde betingelser.
Fedt løb, det kunne godt fortjene en gentagelse og helt sikkert deltagelse fra andre HTMere der godt kan lide bakker/bjerge OG vind :-)Skal jeg derned igen skal jeg helt klar presse mig selv ud af dette års komfort-zone og udfordre mig selv mentalt med en lidt hårdere indsats.
