Racerapport - IRONMAN Frankfurt European Championship 2015
Sluttid: 11t57m23s
Optakt.
Jeg har gennem vinteren og foråret trænet godt og kontinuerligt. Jeg har forbedret mig både på cykel og løb, mens svømningen har været status quo. Mine ”big days” har siddet lige i skabet, og jeg havde derfor store forventninger til en god tid i Frankfurt 5. juli, ved min anden Ironman.
Jeg kørter 10.53 i København sidste år, og jeg havde derfor sat mig en målsætning på sub 10.20 i Frankfurt. Der var ingen grund til ikke at tro på det. Af samme årsag blev jeg mere og mere nervøs og nedslået som tiden nærmede sig 5. juli og vejrudsigten blev tilgængelig. Det så varmt ud, rigtig varmt.
Torsdag d. 2. juli flyver jeg til Frankfurt med min kæreste Michelle. Cykel og andet udstyr bliver sendt med mine forældre i bil. I det øjeblik vi træder ud fra lufthavnen kl. 20 om aften, går det op for mig, at der er ret varmt! Vi tager en taxa til vores hotel, hvorefter vi går en tur i byen. Her ser vi bl.a. Römer (torvet hvor finishline er) og spændingen stiger lige 200 %. Hele byen summer af Ironman. Overalt hænger der plakater for stævnet med Sebastian Kienle, Jan Frodeno og Frederick Van Lierde som de helt store trækplastre. Det er tydeligt, at det her stævne er af enorm sportslig betydning. Aviserne skriver om det, og det virker til meget mere at være en sportsbegivenhed end i CPH, hvor det nærmere kan betegnes som en kulturbegivenhed.
Fredag formiddag bruger vi på expoen, som i hvert fald er 5 gange så stor som i København. Jeg foretager de obligatoriske panik indkøb og shopper souvenirs til den helt store guldmedalje. Jeg mødes med Jürgen fra klubben og snakken går hovedsageligt på den trykkende varme, der ikke just er vores kop the. Herefter sidder jeg et par timer i skyggen på en Starbucks, mens resten af familien trasker rundt i byen og shopper.
Om eftermiddagen er der racebriefing på det opstillede stadion ved finishline på Römer. Lige i solen. Her bliver det bl.a. konstateret, at våddraget ikke er tilladte, da man regner med vandtemperaturer på ca. 28 grader. Samtidig udtaler race-directoren ”This is NOT a race for a personal best!”. Varmen er det helt store tema, og der er rygter om aflysning osv. Efter den første skuffelse over, at jeg nok på ingen måder når mit tidsmål, føler jeg mig faktisk lidt lettet. Tænker ved mig selv, at det bliver fedt at stille op til et race kun med et mål om at gennemføre. Jeg er meget mere nervøs for om jeg gennemfører den her, end sidste år i København! Efter race-briefingen i solen er jeg gennemblødt af sved. Og jeg sad stille, og søndag bliver varmere!
Lørdag formiddag går med aflevering af run-bag ved T2 i Fankfurt, og aflevering af cykel og bike bag ved T1 ved Langener Waldsee 15 km syd for byen. Det er totalt kaos at komme derud. Halvdelen af Frankfurt er taget derud på den varmeste dag i Fankfurts historie. Jeg får checket ind og svømmet 1400 meter uden våddragt. Totalt surrealistisk at svømme i en sø, der er ligeså varm som svømmehallen!
Herefter kører vi cykelruten i bil. Jeg bliver ret overrasket over den. Der er altså nogle lede stigninger! Lørdag aften er vi ude og få lidt pasta, og så er det ellers tilbage på hotellet for at ligge og svede i sengen i et par timer. Næste gang finder jeg et hotel med air-con!
Race day
Jeg har sat uret til 3.20 da vi hentes 4.20 af mine forældre. Jeg sover selvfølgelig over mig og vågner kl. 4. Kanon start på dagen Henrik. Virkelig flot. Kyler havregryn og verdens stærkeste instant kaffe i mig og er klar til afgang 4.20. Afsted mod Langener Waldsee til den længste dag i mit liv. På vejen derud begynder det at regne. Jeg når lige at tænke ”what the fuck?!”, men det holder hurtigt. Vejrudsigten varsler 40 grader, og kl. 5 om morgen er vi allerede over 30 grader. Det viser sig senere på dagen at blive den varmeste dag nogensinde i Frankfurt og Tyskland generelt. Sindssygt timet.
Svømning 1t09m
Jeg gør mig klar til svømning og det er vanvittigt at stå i skiftezonen og se på verdensstjernene, der gør sig klar. Jeg har set perverst mange videoklip og afsnit af Ironman TV fra Frankfurt, og Langener Waldsee har nærmest en mytisk betydning for mig. Jeg fatter ikke helt, at jeg selv er her nu. Gør mig så småt klar til svømningen. Jeg starter i den første af to grupper med age groupers. I min gruppe er vi kun 400-500, mens den anden gruppe er over 2.000. Jeg stiller mig i 3. række og de første 500 meter er som altid ren overlevelse og slåskamp. Herefter går det dog som en drøm. Kommer op på land første gang efter ca. 1500 meter og kan se jeg har svømmet dem på omkring 28. Ikke dårligt! Herefter går det endnu bedre. Har aldrig svømmet så godt før, og det er ren lykkerus hver gang jeg trækker vejret og kan se Langener Waldsee med de mange tusinde tilskuere. Sikke en kulisse. Jeg kommer op på 1.09 og mine sidste ca. 2,4 km er noget hurtigere end den første del af turen. Tror sgu aldrig jeg har prøvet at svømme med negativ split før. Der er langt til T1 op ad en stejl skråning med sand. Der er PAKKET med tilskuere og jeg har det vildt. Jeg tænker at det bliver en kanon dag! Ind i skifteteltet for at tage tri-top, læg sleeves og coolwings på. Får hjælp til at få toppen på (service niveauet er generelt lige 200 % bedre end hvad jeg ellers har oplevet). Jeg river mine helt nye alt for dyre læg sleeves i stykker da jeg skal have dem på. Kanon start!
Bike 5t32m
Jeg starter som lyn og torden, da jeg ved, at de første 20 km er helt faldt på noget der minder om en motorvej. Jeg rammer centrum af Frankfurt med næsten 40 i snit. Her begynder den første af to runder på cykelruten. Efter ca. 30 km i alt taber jeg begge mine dunke med koncentreret energi, på en LATTERLIG brostensstigning gennem en LATTERLIG tysk landsby (200 gr. Carbs!!!). Jeg er nærmest grædefærdig da det går op for mig. Jeg har ikke andet energi med udover et par gels og et par barer. Resten af turen må blive på energi fra depoterne. Første runde går kanon godt og jeg nyder det. Rammer Frankfurt igen med et snit på 35,2. Lige efter planen. Men så går det galt. Fra et sekund til det andet braser det hele sammen for mig. Jeg koger fuldstændig og lige meget hvor meget vand jeg hælder ud over mig, og hvor mange brusere jeg kører under, kan jeg ikke køles ned. Jeg kører langsomt nu. Meget langsomt. Og min puls galopperer derud af som en galop hest på de sidste 100 meter af et derby. ”FUCK PIS LORT GØR DET ALDRIG IGEN!”. Jeg kæmper mig ind i T2 efter den suverænt hårdeste cykeltur i mit liv. Har kramper de sidste 20 km på cyklen. De sidste 10 km er ned af bakke, og jeg træder næsten ikke rundt. Triller bare mens jeg overvejer hvordan fanden jeg skal overleve det her. Jeg er skræmmende tæt på at ryge af på røven da jeg skal af cyklen. Jeg er træt, uoplagt og har det sindssygt dårligt.
Run 5t05m
Ind i T2. Jeg får smurt lidt solcreme på skuldrene i skifteteltet hvor der nok er en trilliard grader varmt. Koger fuldstændigt!
Ud på løberuten. I det øjeblik jeg rammer ruten kommer Jan Frodeno susende afsted på sin sidste runde. ”Kæmpe idiot” tænker jeg. Har han ikke andet at give sig til end at træne ?! Stemningen er vanvittig. Der er pakket med mennesker. Jeg er nede og gå for første gang efter 1,5 km. Mit længste stræk uden pauser under hele løbet er nok på 2,5 km. Depoterne er som små oaser i en ørken fyldt med tortur og lidelser. Ørkenrotten Jack havde inden løbet rådet mig til at holde maven tør for at undgå maveproblemer. Der går lige præcis 1 km af løbet før jeg står under en haveslange. Resten af turen er som at løbe et marathon under bruseren.
Jeg drikker to glas cola i hvert depot og der går lige præcis 200 meter, så er man tørstig igen. Jeg hælder vand ud over mig selv, propper is i trøjen og hvad jeg ellers kan finde på af obskure påfund for at køle mig ned. Michelle og mine forældre ser mig for hvert 5. km ca. Det er en stor hjælp og uden dem var jeg sgu nok udgået.
Når mine kriser er værst går jeg 500 meter og ”løber” 500 meter. Langt om længe lykkedes det mig at nærme mig finishline på 4. runde efter 42,2 km med kramper i lægge og lår fra start til slut. Op mod Römer. Her er proppet med mennesker og jeg er den gladeste mand i verden for et kort øjeblik. Har gennemført hvad jeg troede var umuligt da jeg var færdig med cyklingen! 12 timer i den tyske ovn er overstået. Jeg tager publikums jubel til mig som en gladiator, der har sejret i Coluseum! De er her jo alle sammen for mig, mig, mig, mig!
Efter lykønskning af Michelle og en tudende mor får jeg kravlet ind i Athletes garden hvor jeg dejser omkuld i en pool med iskoldt vand. Suverænt dagens højdepunkt. Alle jeg taler med er chokerede over dagen. Flere kona-finishers siger den var hårdere end Hawaii. ”Fedt, så behøver jeg jo ikke kvalle til det ). Får en STOR fadøl og ligger mig på en kantsten. Efterfølgende venter Michelle og jeg på min gode ven Jacob og Jürgen, der stadig kæmper på ruten. Vi får skubbet Jürgen i gang og han når i mål 20 min inden cut-off på 15 timer. Så fucking sejt!
Vi bliver ved fininshline til cut-off. Der må have været 2.000 mennesker og der var den vildeste stemning da sidste mand kommer i mål. Det må jeg prøve en gang! Sindssygt at opleve og lidt en kontrast til København ved lukketid.
Det viser sig at ca. 20 % af alle startende udgik af løbet. Det er dobbelt så mange som normalt i Frankfurt. Jeg er over en time langsommere end i København sidste år, men får en bedre placering på trods af et stærkt felt. Jeg er stolt og tilfreds.
Jeg kan kun anbefale Frankfurt. Det fedeste stævne man kan tænke sig til (ok det ved jeg ikke noget om, har jo ikke prøvet så mange!). Jeg skal helt sikkert tilbage. Specielt fordi jeg føler jeg har revanche til gode Det må være her jeg en dag prøver en sub 10 tid.
Tak fordi du gad læse med. Hvis du vil have flere løgnehistorier så hiv fat i mig. (Næste gang jeg fortæller om det, så siger jeg nok der var 45 grader).
