Racerapport: Öloppet Göteborg
En kort race rapport fra Øloppet Gøteborg.
Løbet er placeret imellem 7 øer og er et makkerløb med en distance på 39,5 km løb og 5,7 km. svøm. Der er 17 svømmepassager af meget varieret længder den længste var ca. 1000 meter. Løbedelen var ligeledes varieret og krævede en del klippeklatring. Modsat andre stævner jeg har deltaget i gik starten kl. 10:00. Vi havde allerede i start området, bemærket at de fleste deltager var udstyret med pull buoy, håndplader samt en line imellem deltagerne. Jeg fik kortvarigt følelsen af at være gået ned på udstyreret, det viste sig dog senere at det ikke nødvendigvis er en fordel at slæbe rundt med for meget udstyr, da det du slæber med ud også skal med hjem igen. Løbet var virkelig krævende og mine 100 kg var absolut ingen hjælp på løbedelen. Jeg fik at vide efterfølgende at der var omkring 800 højdemeter i alt. Det fungerer samtidig på den måde at løbet det meste af tiden foregår i våddragten, den kan med fordel krænges ned på de længerer løberuter som der er 3 af i alt. Den første halvdel af løbet er meget kuperet og er 50 % på klipper og smalle stenede stier, og kun korte svømmepassager samt en del sump. Den sidste halvdel af løbet er klart den sjoveste da der er masser af tilskuere og betydeligt længere svømmepassager. Vi brugte 6 timer og 28 minutter på ruten. Vi var måske for konservative i starten, men med tanke på at det var første gang og i ukendt terræn så var målet at gennemføre uden at komme til skade. Har efterfølgende haft svært ved at få armene ned. Det var virkeligt et gennemført tjekket løb, med tanke på hvor meget besvær arrangørerne må havde haft med at få sejlet alle depoter ud samt tidstagningsudstyr etc. til miniøer hvor der hverken er strøm eller vand. Kan kun anbefale løbet og så kaldes området Sveriges Venedig. Lige et fif til sidst. De havde syltede agurker i energi depoterne og de syltede skulle efter pålidelige svenske kilder tage eventuelle kramper og det gjorde de.
