Gennemfører sin første Ironman - vinder sin Age Group!
Copenhagen Ironman 2016, race rapport
Min første fulde distance. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg stod overfor, og prøvede at tænke det lidt som alle andre stævner. Sidste sæson klarede jeg mig rigtig godt i sprint serien, men i år var målet et andet, nemlig Copenhagen Ironman.
I april skiftede jeg træner, efter at jeg havde haft store problemer med astmaen henover vinteren, og følte jeg var i konstant form nedgang, og vægten den gik også den forkerte vej. Der findes så mange trænere derude, og endnu flere atleter, og den træning der fungerer for dig er måske ikke den der fungerer for din nabo.
Jeg startede hos Teresa og Uperform Coaching den 4. april. Jeg var forinden rigtig tæt på at kaste håndklædet i ringen, og opgive alle drømme om ironman i år. Men Teresa lovede mig vi nok skulle få styr på min astma og vægten.
Det fik vi. I går kom jeg igennem min første fulde distance.
Jeg havde ugen op til løbet fået spist godt, træningen fungerede, især oplevede jeg fremgang på løbet. Jeg følte mig klar, men igen, jeg havde ingen ide om hvad jeg stod overfor, en Ironman, det er alligevel lidt langt.
Vi havde valgt at overnatte på hotel på Amager fra lørdag til søndag, så vi ikke havde så langt til T1 og svømmestart om søndagen.
Lørdagen gik med bike check in, hygge, mad og den obligatoriske pre race is.
Vi gik tidligt i seng, og jeg fik en god nats søvn, i hvert fald 5-6 timer.
Morgenmad også afsted mod T1 hvor jeg skulle mødes med en journalist fra DR, der skal lave en dokumentar om Ironman, hvor jeg skal deltage, til en tema aften næste år. Ligeledes blev jeg fulgt af Ironman Europe pga. en film de skal lave. Jojo jeg oplevede et hvis pres, men lod ikke kamerarene forstyrre mig.
Jeg fik gjort cyklen klar, og våddragten på. Så kom nerverne og jeg begyndte at ryste. Fik kvalme og alt det der hører til. Jeg gik ned og varmede op sammen med Torben, jeg skal helst i vandet inden start for ellers kan mine lunger få det lidt svært.
Jeg gik op til svømmestart sammen med Jacob og Anders, Jacob og jeg svømmer ca. samme pace, måske Jacob lidt hurtigere end mig. Svømningen gik godt. Det bedste jeg har gjort i år. Jeg var oppe af vandet sammen med Jacob, på trods af en lille omvej på svømningen. Mit ur sagde 3880 m. Så svømmetid på 57,25 er absolut godkendt.
Ind i T1, kontrolleret skifte og ud på cyklen hvor jeg taber en dunk i T1, jeg samler den op og kommer afsted. Kommer i skoene og får pulsen under kontrol. Får hurtigt en god rytme på cyklen og farten er også god.
Cyklen kører bare, den har været en kamp til træning pga. mange punkteringer. Så at cyklen bare rullede, det var mega optur. Første runde, op af Geels bakke, jeg følte mig som en dronning, hold kæft hvor var det fedt. På anden runde 35 km før T2 bliver jeg overhalet af en kæmpe gruppe, et kort øjeblik troede jeg, at jeg var med i et cykelløb. ØV draftning er bare ikke ok når det foregår så åbenlyst. Nå men videre og ind i T2.
Skiftet går godt, og benene føles gode. Jeg ved løbet altid har været min svageste disciplin og jeg er også meget nervøs for min første maraton. Prøver at få styr på pace og det føles ok de første 10 km. Jeg delte distancen op i 8 x 5 km, 3 x 14 km, tid osv. alt sammen for ikke at tænke 42,2 km.
Jeg holdt ikke min pace. Det var hårdt og varmt, men jeg fik det ikke på noget tidspunkt for varmt. Min energiplan sad lige i skabet. Men mine løbeben, de er ikke stærke nok. Jeg løb min maraton p 3.51 og det er vel ok af en første gangs maraton hvor jeg forinden havde svømmet 3,8 km og cyklet 180 km.
Det var SÅ fedt at løbe i Københavns gader, så fedt med alt opbakningen undervejs. Jeg fandt hurtigt ud af hvor folk stod ude på ruten. Det fedeste var naturligvis at komme forbi vores mega seje klub!! TAK for at I endnu engang fik mig til at føle mig som en dronning for en dag. Hvor var det fedt!! I er de bedste. Jeg kæmpede med fortsatte med at løbe og gik kun ved depoterne. På sidste runde blev jeg mødt af min mor, Freja og Tobias, åh hvor det bare lige gav mig lidt ekstra at vide, at de var derinde når jeg kom i mål. Jeg var så tæt på kun 10 km igen, alle kan løbe 10 km. Den sidste runde blev opdelt i etaper, vidste jeg skulle starte og slutte med HTM også var jeg ved finish line. Her blev jeg mødt af Charlotte Bircow og Sarah, fik min medalje og vupti så stod min elskede kæreste foran mig. Så fantastisk selvom han udgik, så var det det fedeste at kunne få kys af ham, og bagefter knus og kram af mine unger.
Jeg gennemførte min første Ironman i 10.02. Jeg vinder min AG og samlet nr. 7. Jeg er stolt og lettet. Nu ved jeg hvad jeg skal arbejde med. Hawaii er stadig en drøm, men jeg venter 1 eller 2 år, så må vi se hvad der sker, men jeg skal derover. Hawaii bliver hvor Hawaii er, men jeg skal blive stærkere.
TAK til verdens bedste klub for den fedeste opbakning!! Tak til alle andre der også heppede undervejs. At få hep med på vejen af personer man ikke har set i flere år, hilsner på telefon, Facebook, Messenger osv. er så vildt. WAUW.
Ironman Copenhagen vi ses i 2017.
