Optakt til Ironman Copenhagen

Drømmen om igen at nå I mål på den fulde distance nærmer sig sit mål, PÅ søndag går det ned (igen) og i stedet for en nedtakt kommer her en optakt og et tilbageblik på en lang og fantastisk sæson, der nåede episke højder i smil og gode venner, men også fik set indad og presset grænserne i et velfungerende familie liv med to aktive triatleter og en fantastisk datter og den nærmeste familie der i den grad har steppet up når det var tiltrængt.

Jeg er en heldig kartoffel, jeg har tilladelse til at bruge alt min fritid på det jeg elsker, nemlig triatlon!! Jeg elsker alt ved sporten natur oplevelserne, alle smilene fra klubkammeraterne, udfordringene og sørme også de hårde træningspas, jeg syntes at hver af de 3 dicipliner indeholder noget smukt, noget nørdet og noget udfordrende.... hvis du bliver rigtigt god til den ene disciplin, koster det som regel på en anden, så det at ramme perfektion er et spørgsmål om hvem jeg er og hvad jeg kan... min åbenlyse svaghed er mit løb, det er blevet bedre, men jeg er sgu lidt en traktor i forhold til de mere let benede distance løbere med brevvægts kropsbygningen, Som jeg er evigt misundelig på.... men jeg gør mit bedste og arbejder med min teknik og løbeøkonomi (men det tager lang tid) så en dag hvem ved så kan jeg også løbe stærkt, eller bare yndefuldt :)

Nå tilbage på sporet . . . . 21 August 2016 tog jeg beslutningen om at ville køre full distance igen, jeg prøvede kræfter med det tilbage i 2014 og valgt ikke at køre IM Copenhagen igen, da jeg ligesom havde været der og mindet var ufatteligt smukt, der blev den dag rykket så mange grænser i mit hoved for hvad jeg kunne og det minde om CPH ville jeg ikke ødelægge, det skulle stå for evigt som min første IM... Min nye drøm var IM Lanzerote eller IM Wales der er et eller andet ved disse 2 der er brutale og smukke som tiltaler mig helt enormt, men økonomi og det at familie livet er nemmere at få til at hænge sammen da vi var 2 der skulle køre full distance som gjorde at jeg igen endte med IM Copenhagen sammen med min Hustru Maja.

Startskuddet gik i September og efter at have lovet mig selv efter 70.3 Elsinore at ALDRIG køre en konkurrence på rutinen uden at være i form, måtte jeg jo hellere igang med en omgang "practice what you preach" og en indre stemme om langsigtet vægttab og korrekt træningsdosering fik jeg allieret mig med min fantastiske ven Søren fra Multiatleterne i Esbjerg vi har samme filosofi omkring træning, jeg havde en idé om at det at Søren lavede træningen ville give mig plads i hovedet, samt hvor åndsvagt det så end lyder være forpligtet til at komme ud og træne når nu Søren havde været så rar at hjælpe mig (mindfuck). Vi valgte 100 % at arbejde med min svageste side nemlig Løbet, men til gengæld spare værdifulde timer på at skrotte svømningen, med målet at den tid jeg ville miste på svøm på ingen måde vil kunne konkurrere, med det jeg vil kunne vinde på at blive en bedre løber, derudover vidste vi at Maja også skulle træne mod en hård sæson og familielivet, arbejde og Cheftræner jobbet i Herlev Tri skulle hænge sammen og der skulle bare bygges på cyklingen.

På Vej........ Sideløbende med Familielivet, arbejde og Herlevtri havde jeg valgt at udfordre mig selv med at læse DIF Diplom hvilket har kostet enormt meget energi, hader simpelthen eksamener og min krop og hoved låser i ugerne op til disse, i skarp kontrast til konkurrencer hvor jeg altid er ok rolig (Maja syntes nok det er anderledes) og de 3 eksamener i træningsperioden viser også med tydelighed at min træning slet ikke kunne få plads, jeg eksekverende dårligt og kunne ikke komme ud af døren, jeg følte i disse perioder at jeg var presset så hårdt i bund at intet hang sammen, som at sidde på det yderste af en klippe og den mindste brise ville blæse mig omkuld, oven i hatten blev DTriF Diplom udbudt for første gang i 6 år så den skulle jeg da også have med... nok tuderi men jeg lærte en rigtigt vigtig grænse for hvad jeg kan kapere mentalt og fysisk og her skal jeg ikke ud igen, dejlig viden og fantastisk at finde de her grænser for egen kapacitet.

Ud over de hickups der var ved eksamener gik træningen egentligt helt ok, jeg havde kun et problem hver gang der kom intensitet på mit løb, gik jeg i stykker så de sidste 3 måneder har jeg kun trænet lav intenst udholdenhed, for ikke at satse noget på løbet.

Første Race Tri på tyren og første oplevelse af et monster..... Tri på tyren en triatlon fest, mit 100 % yndlingsstævne Kort og hårdt, bedst af alt første OW race for rigtigt mange, nervøsiteten op til Tri på tyren og ikke mindst vejrudsigten, gør at specielt mange nye i sporten vågner brat op med mødet med denne konkurrence, for mig er det et møde med fantastiske triatlon venner, klub og gamle klub, bekendtskaber fra træner kurser og mange andre, faktisk er noget af det smukkeste ved tri de venskaber jeg har fået på kryds og tværs i klubber og aller bedst når gamle tri venner er en tur med min klub, det at jeg ved at hvis jeg er en uge i Esbjerg, Århus, Ålborg eller i Brøndby har jeg mulighed for at træne med nogle og vil blive mødt af smil, vi træner fordi det er sjovt at dele oplevelser med andre og selvom du er i en anden klub er du velkommen til at træne med os ”triatlon uden grænser” kan man kalde det.

Løbet gik godt er fint tilfreds.. men størrer end mit løb var mødet med Monsteret Herlev tri i fest udklædning, entusiasmen til at heppe på sine klubkammerater og ikke mindst løfte i flok, er virkeligt stærkt i Herlev Tri... med 56 Atleter i aktion og telte og flag og heppere på plads var oplevelsen tæt på eurofisk og ramte plet i klubhjertet var fantastisk stolt da jeg tog hjem og at være en del af dette, på trods af vi lige skal have tøjlet monstret og undgå dumme tossestreger nuff said.

Næste Race et gensyn med Helsingør, 70.3 Elsinore er altid et fantastisk gensyn med min hjemmebane og da ​​ruten var blevet ændret til at komme en tur forbi mit barndomshjem, var det da og så med stor glæde og en følelse af at være helt helt klar at jeg sprang i vandet på samme tid som Maja og velvidende at Asta stod og kiggede med fra kanten og skulle følge løbet fra klub teltet elsker den tøs, hendes energi til at få en ud af døren når man ikke gider med et kækt ”du kan godt far” eller når hun smilende cykler med på mine lange løbeture med en vanddunk og gels i tasken, hvor snakken går fra pladehjul til Dogdancing, er hun så stor en del af mit træningsliv og deler rigtigt mange naturoplevelser på mine løbeture på det røde spor i Hareskoven, Herstedhøje, vestvolden eller hendes våddragt i OW, ja både jeg og Maja træner meget og ja det fylder i vores hverdag, men vi deler alt hvad vi kan få Asta med ud og opleve i hendes tempo er hun med til og vil vi dele med hende, mit tempo er ligegyldigt hvis jeg kan få hende med på 21 km cykling, at vi så skal stoppe og tisse, klappe heste, plukke blomster er ligegyldigt for vi gør det sammen og sport idræt i naturen er sjovt. SÅ jeg glæde mig til dels at se hvordan Maja klarede den hun havde haft en lidt hård periode og en dårlig optakt i Herning som vi nok i bagklogskabens ulideligt klare lys burde have droppet og dels til at møde Monstret og Asta ved Kronborg.

Efter ca 700 meter på svømning bliver jeg losset af en brystsvømmende atlet ved en bøje, jeg bliver normalt ikke hidsig men det her gjorde så pisse ondt at jeg lige måtte på ryggen og trække vejret... VIDERE op ad vandet ud på cyklen det var helt fantastisk, draftere fik straffe og der var medvind hele vejen god cykel tur, om jeg var høj på sukker under cyklingen ved jeg ikke, men jeg havde ihvertfald taget for meget ind, for på løbet gik bunden bogstaveligtalt ud af mig, valgte egentligt på bagsiden af Kronborg at udgå når jeg kom over på den anden side, men hvem stod der Asta med hep og klap og så udgår man jo ikke, så strammede ballerne sammen og fik sneget mig i mål en solskinsdag i Helsingør... måske vi ses igen.. Dommen for sparket ved bøjen lød på 2 bukkede ribben og ingen træning i 3 uger, fandt dog ud af at jeg kunne cykle på racer med en hånd.

Derfra har den stået på mængde træning, henimod hvor vi er nu, vejret kunne have været bedre men det kunne også have været dårligere, ingen grund til at finde undskyldninger, jeg har trænet det jeg kunne, og jeg føler mig klar... sådan helt rigtigt klar, resultatet bliver præcist så godt som jeg kan lave det på søndag, jeg tror det bliver bedre end i 2014 det er mit mål, hvis ikke er der nok en grund til det..... herfra handler det om at jeg holder mig til planen og lave en ny hvis noget går galt... og så ellers bare nyde turen, svømningen på amager kender jeg svømmer jeg under 1:10 er jeg tilfreds, Cyklingen sker i Z2/3 stykker så må vi se hvor meget vinden er tilstede, løbet bliver roligt men forhåbentligt vel pacet..... vigtigste er at det igen bliver en god oplevelse og mødet med en klub og heppere i fest tøjet gør at stemningen til IM Copenhagen er noget helt helt særligt... også når man står på sidelinjen som tilskuer.

Godt Race til dem der skal køre.... og på forhånd tak for hep til jer der bruger jeres søndag på at få os i mål i er vigtige mere end i kan forestille jer.

MVH Cheftræneren i Herlev Tri og Motion