Min vej til Ironman

Sommeren 2015 er jeg med familien inde i København for at se alle de seje mænd og kvinder, som har kastet sig ud i udfordringen, at blive en IRONMAN. Vejret er fantastisk, og vi er nede ved Kalvebod Brygge. Her vender triatleterne inden turen igen går ud mod Langelinie. En 10 km rundstrækning, der skal gennemløbes fire gange. Mod slutningen af løbet går vi op til Christiansborg Slotsplads, hvor målområdet er. Fest og farver og rød løber op til ’finish line’. Og sidst, men ikke mindst speakeren, der gang på gang råber ’You’re an IRONMAN’.

I dagene efter løbet overvejer jeg om det vil være realistisk at stille op til næste års løb. Der er knap et år til næste KMD IRONMAN Copenhagen og min erfaring med triatlon er stort set lig nul. Jeg har dog i de seneste år løbet flere maraton og cyklet en del racercykel – men aldrig i forlængelse af hinanden! Og mine svømmekundskaber er tilbage fra folkeskolens svømmeundervisning, som hovedsageligt bestod af brystsvømning.

Uagtet min ringe erfaring med triatlon tænker jeg, at det ville godt nok være en personlig udfordring, at træne op til IRONMAN distancen. Jeg overvejede ikke på noget tidspunkt at stille op til en kortere distance. Skal det være, så skal det være den fulde distance. Og med 12 måneders træning tænker jeg, at det nok skal lykkes.

Med beslutningen i hus melder der sig en lang række praktiske spørgsmål. Hvad kræver det egentligt at stille op til et triatlon stævne? Og skal jeg blot forsøge at træne op selv, eller skal jeg melde mig ind i en triatlon klub? Med svømmekundskaber på et meget ringe niveau vil det nok være en god ide med enten et intensivt crawl kursus – alternativt indmeldelse i en triatlon klub. Valget falder hurtigt ud til fordel for indmeldelse i en triatlon klub, da medlemskabet også inkluderer en triatlon licens, som er et krav for at stille op til et stævne. Så jeg begynder at søge på internettet efter triatlon klubber i nærheden af min bopæl. Mange klubber er lukket for nye medlemmer, men Herlev Tri og Motion ser interessant ud. Mange fælles træninger og et årligt kontingent på kun 700 kroner. Og med et slogan på hjemmesiden ’Triatlon-klubben med plads til alle’, så bliver beslutningen hurtigt taget.

Indmeldingen går nemt, triatlon licens er i hus, og jeg er nu klar til at købe et startnummer til KMD IRONMAN Copenhagen 2016. Normalt bliver startnumrene revet væk i dagene efter stævnet, men jeg er heldig – der er stadig ledige pladser. 3.810 kroner senere er startnummeret også i hus.

Svømning indendørs er netop ved at starte op i Hjortespringbadet, og jeg får tilmeldt mig via klubmodulet til første træning allerede dagen efter. Men inden jeg når så langt, så kræver det jo et par bade/svømmebukser. For jeg kan vel ikke møde op i mine ’feriebadeshorts’ i en triatlon klub? På vej hjem fra arbejde stopper jeg ved en sportsbutik og får købt et par Speedos! Stolt kommer jeg hjem og viser dem frem, hvorefter min hustru spørger ’Skal du ikke også have et par svømmebriller?’. Shit – det har jeg jo fuldstændigt glemt… Dagen efter endnu et stop ved Endurance Sport på Gammel Kongevej for at købe et par svømmebriller til aftenens træning.

Som ny dreng i klassen møder jeg op i Hjortespringbadet til aftenens træning. Er der selvfølgelig i alt for god tid, så jeg står og venter i spænding. Endelig kommer der andre til træning, og jeg bliver guidet med ind i omklædningen og ind til træning. Svømmetræner Mathias tager godt imod mig, men jeg føler mig virkelig uforberedt.

Indendørssæsonen skal vise sig at blive en lang og sej kamp, hvor jeg kæmper for at lære crawl. Vejrtrækning og hovedet under vand, bevæge arme og ben samtidigt og skiftevis trække vejret til den ene side, og så den anden. Hold nu op hvor jeg synes det er svært. Mathias er tålmodig, og selv den mindste ros suger jeg til mig. På et tidspunkt får jeg købt et par svømmebukser af neopren – ligesom en våddragt. Fantastiske bukser – jeg skal ikke længere bruge så meget energi på at holde numsen oven vande, og nu kan jeg fokusere på armtag og vejrtrækning. Så det viste sig at være et rigtig godt køb.

Samtidig med at jeg kæmper i svømmehallen, så begynder en helt ny verden at åbne sig for mig. Jeg har meldt mig til kongedistancen – 3,8 km svømning, 180 km cykel og sidst et maraton på 42 km. Med i bagagen har jeg 4 maratons og en basis cykelform fra transporten til og fra arbejde samt en del længere ture i weekenderne på racercykel. Kan jeg gennemføre en IRONMAN på min racercykel? Svaret bliver hurtigt Nej, og jeg begynder at se efter en triatlon cykel. Internettet bliver trawlet igennem, og jeg ender i Heino Cyklers nye triatlon afdeling inde ved Lyngbyvejen.

Mit budget er 25.000 kroner, og valget står hurtigt mellem 2 cykler. En Focus med elektronisk gear eller en Cervelo P3. Begge cykler er fede, men designet af Cervelo’en er superfed. Og som ekspedienten sagde ’Hvis du bliver glad i låget hver gang du ser på cyklen, så skal du tage Cervelo’en’. Og det var den følelse jeg havde omkring Cervelo’en. Cyklen er sat ned fra 35.000 kroner, og med mit ringe kendskab til triatlon cykler, så tænker jeg, at det må da være en OK handel.

Med det mest basale i hus – badebukser, svømmebriller og en triatlon cykel er jeg klar til at se frem mod 21. august 2016, hvor stævnet afholdes i København.

Jeg har fået Torbjørn Sindballes bog om triatlon i gave af fruen Jette. Og bogen bliver flittigt læst og jeg får lavet en træningsplan, som i hovedtræk består af nogle milepæle, som jeg skal kunne leve op til på forskellige tidspunkter i træningen. Fokus i træningen er helt klart på svømningen, og jeg tager troligt afsted hver tirsdag og torsdag aften. Cykel og løb bliver holdt i gang via min transport til arbejde. Jeg har 15 km hver vej til arbejdet. Normalt cykler jeg hele året, men jeg begynder nu at løbe 2 af ugens ture – fredag eftermiddag og mandag morgen. Cyklen overnatter på arbejdet i weekenden. Over vinteren bliver cykeltræningen suppleret med spinning 2 gange ugentligt – endnu et godt tilbud fra Herlev Tri og Motion.

Foråret nærmer sig, og jeg får lavet en m

ere seriøs plan for cykeltræningen. Planen er primært koncentreret om de lidt længere ture i weekenderne. Samtidig øger jeg den daglige cykeltur til arbejde ved at cykle langs Vestvolden og ud over Amager Fælled. Turen er 27 km hver vej. En gang om ugen supplerer jeg cykelturen med en kort løbetur for at træne skiftet fra cykel til løb. Sideløbende kæmper jeg fortsat med at lære crawl – og ind imellem tænker jeg ’Mon jeg kan svømme alle 3,8 km i brystsvømning?’.

Med foråret melder sig også et spørgsmål om jeg skal deltage i andre stævner end KMD IRONMAN Copenhagen? Jeg har egentlig ikke overvejet det, men tænker alligevel, at det måske var en god ide at prøve triatlon af i praksis inden sommerens store udfordring.

I lokalområdet afholdes hvert forår Islev Duatlon, som er 5 km løb, 20 km cykling og til sidst 5 km løb. Det virker som et godt løb – og ingen svømning! Løberuten er rundt i mosen, og cykelturen er ud gennem Harrestrup og tilbage igen, i alt to gange. Jeg får tilmeldt mig løbet og stiller til start i min nye klubdragt fra Herlev Tri Og Motion. Løbet går fantastisk og sæsonen bliver skudt godt i gang.

Open Water (OW) sæsonen nærmer sig. Min debut med OW er til stævnet Tri På Tyren – 750 meter svømning, 23,6 km cykling og 5 km løb. Stævnet er også klubmesterskab, så forventningerne er skruet helt op. Svømningen går ikke særlig godt. Jeg kæmper skiftevis med crawl og brystsvømning og på et tidspunkt kommer der en båd over til mig og spørger om jeg er OK. Jeg svarer Ja, men at jeg bare ikke er så god til crawl! Efterfølgende skift til cykel

og løb går fantastisk – det er en fed følelse, at jeg trods alt er god til 2 ud af 3 discipliner.

Efterfølgende OW træninger giver mig mere mod på svømningen. Vi svømmer en del ude i Amager Strandpark, hvor svømningen til IRONMAN også skal afvikles. Jeg får svømmet nogle længere ture på ca. 2 km. Det længste jeg nogensinde har svømmet. Det går ikke stærkt, men det går. Jeg føler stadig, at jeg er en af de dårligste svømmere i klubben, men jeg holder ved, og tænker, at de andre nok har svømmet i flere år. Våddragten hjælper også en del på opdriften, men det er også lidt hårdt for armene grundet modstanden i dragten.

Pludselig skal jeg også til at forholde mig til brandmænd. Lagunen ved Amager Strandpark har i perioder været fyldt med brandmænd, og hvad er det nu man gør, hvis man bliver brændt? Tisser man på det eller er det en gammel skrøne? Tilbage til internettet – og efterfølgende samling af et brandmandskit bestående af en engangsskraber, eddike og lokalbedøvende creme. Heldigvis er jeg kun en enkelt gang blevet brændt, men jeg har set en del brandmænd i Lagunen. Igen dukker spørgsmål op ’Hvad gør de på raceday, hvis Lagunen er oversvømmet af brandmænd?’.

Hvis jeg for en kort stund skal vende tilbage til en udstyrs snak, så dukker der jo hele tiden nye ’jeg kan ikke leve uden’ ting op i triatlon. Tænker tilbage på da Jesper Kallesøe første gang nævnte at det var en god ide at medbringe en havtaske til OW træning. En havtaske – hvad er nu det for noget? Ind på internettet og søge – mange resultater om fisk, og så enkelte om en orange oppustelig plastik taske, som kunne indeholde nøgler, telefon mv. Og samtidig fungere som en synlig bøje ude i vandet. Sådan en måtte jeg naturligvis eje – for en triatlet går ikke ned på udstyr! Ud over havtasken er det blevet til flere par svømmebriller, svømmefødder, våddragt, bodyglide, svømmebukser i mange varianter, saltstick holder til styret, drikkedunksholdere bag sadlen, tridragt med klublogo, cykelsko, cykelhjelm, triatlonur, cykelhjul og utallige andre ting. Triatlon er en fantastisk sport, hvor man bare kan blive ved og ved med at købe nyt udstyr.

Årets sommerferie nærmer sig. Familien skal to uger til Spanien. Vi skal bo lige ved vandet, så jeg tænker at jeg kan få svømmet en del. Det går også fint den første uge – vandet er dog ekstremt salt, og det er hårdt for slimhinderne. Ugen efter er der markant store bølger, så det bliver ikke til så meget svømning der. Temperaturen i Spanien er 30-35 grader, så jeg planlægger nogle løbeture tidligt om morgenen. Fedt at løbe langs vandet. Et par cykelture bliver det også til. Lejede en cykel af 2 omgange – først en racercykel og kørte et par ture i det meget kuperede terræn. Senere på ferien lejede jeg en mountainbike og kørte igen et par ture.

Alt i alt en god ferie med masser af afslapning – dog en del stress over, at jeg ikke følte at jeg fik trænet nok her halvanden måned før stævnet.

Hjemme igen, og det er tid til at lægge en plan for den sidste periode frem mod stævnet. Igen bliver Torbjørn Sindballes triatlon bog konsulteret, og jeg får lagt en plan med både svømning, løb og cykel. En seriøs plan med lange cykel- og løbepas (krydstræning). Flere cykelture på 120 km, 150 km og en enkelt på 180 km – alle efterfulgt af en løbetur på ca. 10 km. Længste løbetur i træningsplanen er på 32 km. Jeg forsøger hele tiden at tænke træningen ind i min daglige transport. På den måde kan jeg optimere mit tidsforbrug på træningen. De lange cykelture bliver dog ofte kørt i weekenderne, og den ultimative test er turen på 180 km., som jeg kørte alene. En tur op af Strandvejen og hele vejen langs nordkysten over Frederikssund og så hjem igen. 5:45 timer og et snit på 31 km/t.

Tiden nærmer sig raceday, og jeg synes stadig, at der er mange ting at forholde sig til. Arrangørerne af stævnet udgiver en Athlete Guide – 42 sider med information om løbet. Hele tiden dukker der spørgsmål op ’Skal jeg sætte drikkedunke på cyklen inden jeg afleverer den – eller har jeg tid til det om morgenen på raceday?’. ’Hvad skal jeg spise undervejs på cykelturen – er det nok med energibarer, eller skal jeg have en bolle med nutella med?’. ’Og hvor skal jeg have bollen henne – der er jo ingen lommer bag på min tri-dragt?’.

14 dage før løbet lægger jeg mig syg med feber og snot i hele hovedet. Totalt stress, da jeg føler, at jeg ikke har tid til at være syg. Alle omkring mig advarer mig om, at det kun bliver værre, hvis jeg træner mens jeg er syg. Så jeg forsøger at restituere hurtigt med Panodil, ingefærshots, fiskeolie osv. Efter fem dage med sygdom er jeg igen ved at komme til hægterne. Første løbetur viser, at formen heldigvis fortsat er i top!

I de sidste dage op til raceday tænker jeg meget over hvad jeg spiser og drikker. Masser af kulhydrater og energidrik, så kroppen er fuldstændig klar til raceday. Torsdag før stævnet har jeg hviledag, hvilket betyder at jeg ikke har træning, og jeg har også taget fri fra arbejde. Dagen skal bruges til de sidste forberedelser inklusiv afhentning af startpakke i Bella Centeret. Startpakken består af en rygsæk, 3 farvede skifteposer, en valgfri farve badehætte, startnummer og andre småting.

Nu er jeg ved at være klar. Hjem og pakke poser – en cykelpose med cykelhjelm, cykelsko, strømper og

solbriller. En løbepose med løbesko, kompressionsstrømper og nummerbælte. Og en street wear pose til de ting jeg skal bruge efter stævnet.

Dagen før stævnet skal cyklen tjekkes ind sammen med cykel- og løbepose. Vejrudsigten har skiftet en del op mod raceday, men lige nu ser det lovende ud. Meget let vind og sol. Cyklen bliver afleveret og startområdet bliver tjekket ud, så jeg er forberedt bedst muligt på raceday. Hjemme igen står den på kylling og pasta til aftensmad. I seng klokken 22.

Vækkeuret ringer 4:30. Morgenmaden består af havregryn med rosiner, mandler og mælk. Hertil et ingefærshot. Hele familien er oppe og vi har aftalt at køre klokken 5:30. Stævnet starter klokken 7, så det må være tids nok at være der en time før start. Vi ankommer til Amager Strandpark sammen med tusindvis af andre triatleter og tilskuere. Hele strandparken summer af liv søndag morgen. En fantastisk stemning! Familie og venner er med helt fra start til at skyde dagen godt i gang. Min målsætning for dagen er at komme under 12 timer, fordelt med 2 timer til svømning, 6 timer til cykel og 4 timer til løb. Det skal vise sig senere hvordan det gik.

Jeg bliver lukket ind i det afspærrede område og begynder at forberede mig til svømmestarten. Omklædning til våddragt, alt øvrigt tøj i skifteposen, som afleveres i store containere. Starten er rullende start, dvs. de lukker 5 svømmere ud i vandet hvert 5. sekund. Det fungerer egentlig ret godt. Inden start er det meningen, at deltagerne selv skal stille op i rækkefølge ud fra den tid man forventer at svømme i. Opstillingen i startområdet er dog lidt kaotisk, så det ender med at jeg nærmest starter helt til sidst.

7:50 sætter jeg fødderne i vandet, og nu skal det vise sig, om jeg kan svømme distancen på 3,8 km. – det

længste jeg nogensinde har svømmet i hele mit 45-årige liv. Det går ret godt – vi kommer til den første bro og videre til den næste. Vejret driller lidt – det er enormt tåget, og pludselig er alle de normale pejlemærker væk. Jeg kan kun se 50 meter frem og styrer efter nærmeste gule bøje i vandet. Efter vendepunktet ved Helgoland går turen tilbage i lagunen. Svømningen går fint, jeg crawler i et støt og roligt tempo. Får vendt igen nede ved kajakhotellet, og nu går turen direkte tilbage til jollerampen. Jeg kommer op af vandet i tiden 1:37 og jeg er lykkelig over den fine tid.

Skiftet til cykel går fint. Jeg bruger ca. 5 minutter på at komme ud af våddragten og få hjelm, sko og solbriller på. Våddragten pakkes ned i cykelposen og afleveres i container.

Afsted på cykel gennem Københavns gader og ud til Strandvejen. Vejene er spærret, så det er en ren fest at køre. Vejret er fantastisk – stort set ingen vind, og solen skinner. Jeg forsøger at holde mig på den rigtige side af 30 km/t, og på et tidspunkt ligger jeg med et snit på 34 km/t. Det ser lovende ud… Starter ud med en energibar for at få lidt fylde i maven, og drikker så ellers energidrik hver gang mit ur bipper for en mellemtid (5 km). Forsøger at drikke ca. en dunk for hver 30 km, og tager også en saltstick med samme interval.

Undervejs på cykelturen møder jeg familie og venner. Særligt på Geels Bakke er der fest. Familien har lavet et kæmpebanner med navn, klublogo og mere. Det giver lige lidt ekstra overskud at køre forbi. Første runde er ved vejs ende, og jeg ruller ud på anden omgang. Tempoet er fortsat på den rigtige side af 30 km/t, og turen går rigtigt godt. Jeg får dog ikke helt drukket så meget som planen er, men tæt ved. Til gengæld skal jeg ikke tisse undervejs. Jeg kommer ind i T2 i tiden 5:30 og en gennemsnitsfart på 33 km/t. Fed tur!

Skiftet til løb går også fint. Igen ca. 5 minutter på at skifte til kompressionsstrømper, løbesko og nummerbælte. Cykelhjelm og cykelsko bliver pakket i cykelposen og afleveret i container.

Løbet er en ren fest. Der er tusindvis af tilskuere langs ruten. Første vendepunkt er ved Kalvebod Brygge, hvor jeg året før stod som tilskuer. Familie, arbejdskolleger og venner har slået lejr og det giver et kæmpe boost af energi at løbe forbi. Så videre langs vandet gennem Nyhavn og ud til Langeline, hvor jeg modtager et farvet hårbånd som bevis for gennemførsel af første løberunde. Så tilbage igen og ind over Christiansborg Slotsplads og ned til Kalvebod Brygge igen. I alt fire runder skal der løbes. Og en ny farve hårbånd efter hver runde. Undervejs passerer jeg mange depoter, hvor der er svampe gennemblødt med vand, energidrik, cola, kiks og frugt. Særligt svampene er gode, da temperaturen har sneget sig op på 25 grader og fuld sol.

Løbet viser sig dog at blive en lang sej kamp. Generelt forsøger jeg at løbe hele tiden, men særligt ude ved Langelinie, hvor der er små bakker, tillader jeg mig at gå lidt. Det samme ved depoterne. På et tidspunkt får jeg ondt i maven – tror det er sult, og jeg forsøger at spise lidt banan på depoterne. Det hjælper. Det er ret vildt at tænke, at jeg lige har varmet op i otte timer inden jeg løber et maraton. Ikke noget at sige til, at det er noget helt særligt at blive en IRONMAN.

Undervejs på løbeturen møder jeg flere klubkammerater. Nogle har endda overskud til at give et par motiverende ord med på vejen. Fantastisk og lige hvad jeg har brug for. Efter sidste runde og modtagelse af mit blå hårbånd er det som om jeg får nye kræfter. Måske er det fordi målstregen nu er inden for rækkevidde – kun 2,5 km.

Herlev Tri og Motion har sat telt op på opløbsstrækningen ved Christiansborg Slotsplads. Der bliver

heppet helt vildt og inderligt på alle klubbens triatleter. På min sidste tur forbi teltet bliver der affyret et konfettirør med guldglimmer – og det er svært at få armene ned. Sikken en opbakning - jeg er mega stolt af, at være en del af sådan en engageret klub.

Jeg kommer ind i tiden 4:35 på løbet og ender med en samlet tid på 11 timer og 54 minutter.

Og til speakerens røst ’You’re an IRONMAN’.

Overvældet af følelser modtager jeg min medalje, og tænker ’jeg gjorde det sgu!’.

I målområdet møder jeg familie, venner og klubkammerater. Efter en kort snak og masser af lykønskninger bevæger vi os videre ind i målområdet, hvor der er pizza, is, proteindrik og meget andet. Jeg finder hurtigt noget at drikke og får en tallerken med et par stykker pizza. Overfor teltet hvor jeg spiser er et telt med massage. Jeg går over for at se om det er muligt at få en tid. Jeg er heldig, og får en tid allerede efter 10 minutter. Efter 10-15 minutters massage af benene er det ud til familien igen sammen med 2 af mine skifteposer. Inden vi kan vende næsen hjemad skal jeg ned og hente min cykel. Den er parkeret ved Nationalbanken i skiftezonen. Udlevering af cykel og sidste skiftepose går nemt, og så er vi på vej mod bilen, som er parkeret i P-kælderen ved Nykredit.

På vej hjem i bilen er jeg stadig overvældet af følelser. Sikken en oplevelse og en fantastisk dag. Alt gik efter planen, til trods for at jeg brugte lidt længere tid på løbeturen, nåede jeg i mål på under 12 timer.

I dagene efter løbet har jeg det overraskende godt, naturligvis er kroppen brugt, men jeg kan gå og nyder familien, kollegaer og venners selskab – og ikke mindst RESPEKTEN for at have gennemført min IRONMAN!

Min vej til IRONMAN har været et fantastisk år, hvor jeg har lært mange nye mennesker at kende på min vej.

Nye træningsfælleskaber i Herlev Tri Og Motion, som undervejs har støttet og motiveret mig i min træning. Min træningsfilosofi med at udnytte min transporttid har været en god strategi på min vej mod målet. Det har været en effektiv udnyttelse af mit tidsforbrug på træning. En typisk træningsdag har været 1 time på cykel til arbejde, 1 time på cykel hjem igen og et aftentræningspas bestående af enten 1 times svømning eller løb.

Jeg håber min historie om min vej til Ironman kan inspirere andre til at kaste sig ud i udfordringer, som på forhånd kan virke lidt skræmmende, men som med en målrettet indsats kan gennemføres med succes.

*** ANYTHING IS POSSIBLE ***