top of page

Cykeltræning 

 

Vi har fælles cykel- og krydstræning hver uge (1. april - 30. september). Se hvor og hvornår vi træner under ugeplaner

 

På almene cykeltræninger, har vi ruter rundt omkring i Storkøbenhavn / Nordsjælland med startlokation ved Hjortespringbadet i Herlev. 

Træningen gennemføres med fokus på at kombinere størst muligt træningsudbytte med socialt samvær med dine klubkammerater. Vi mødes ved Hjortespringbadet, hvorfra der typisk køres til en mindre rundstrækning, hvor hovedtræningspasset (passene) køres. Hovedpasset gennemføres oftest med høj intensitet med opsamling efter passet. Træneren vil løbende gennem træningspasset råde og vejlede omkring køreteknik, maksimalt træningsudbytte, energiindtag etc.

Fællestræningen er for alle medlemmer uanset niveau, og skal nok blive tilpasset så alle får udbytte af træningen både formmæssigt såvel som socialt. Vores motto til cykel- og krydstræning er "Alle ud, Alle hjem". 

 

Udover den faste ugentlige træning annonceres træningsture på HTM Facebook, hvor man er mere end velkommen til at tilslutte sig når en klubkammerat lægger træning tid og sted samt evt. ca. tempo ud. Disse bedes planlægges uden for klubbens træningspas.

 

Ved cykeltræning er det vigtigt at overholde det gældende regelsæt. Dette regelsæt her til formål at skabe optimale rammer for fællestræningen i Herlev Tri og Motion. Vi opfordrer medlemmerne til at deltage i fællestræningen for at bidrage til et godt socialt samvær i klubben. Regelsættet skal læses igennem, og de pågældende regler skal overholdes ved enhver fællestræning.

 

 

Spinning

 

Hen over vinterhalvåret har vi spinning på programmet. Vi benytter et spinningslokale i lokalområdet.

 

En træning består typisk af 60 minutter inkl. introduktion til dagens program samt lidt nedkøling og udstrækning til sidst.

 

Timerne er for alle niveauer, da mængden af belastning på cyklerne er op til jer selv. Der kan både bruges Look Delta (rød)  og Shimano SPD klamper.

 

Instruktørerne er uddannet, så spørg blot hvis du har spørgsmål.

 

Regler:

- Undgå snak under timen.

- Alle håndtag skal løsnes og cyklen tørres af efter timen.

 

Læs mere på ugeplanen hvornår vi træner.

bottom of page